torsdag den 17. december 2015

At være dansker?



At være eller ikke at være dansker
- Hvis immigranter ikke får mulighed for at integrere sig i Danmark, hvordan skal de så gøre det?

Inde på Christiansborg sad der engang en lille dansk nisse med blond pagehår og læsebriller. Hun levede i sus og dus i det danske samfund og hyggede sig rigtig meget med kartofler og brun sovs.

En dag smagte den danske lille nisse ved et uheld på noget falafel - og det kunne hun ikke lide! Det var anderledes og ikke særlig dansk. Hvor var svinekødet blevet af?
Den lille nisse tænkte, at det var bedst at sørge for, at ingen andre kom til at opleve den samme forfærdelige hændelse, som hun lige havde været udsat for. Hun besluttede derfor, at forbyde falafel …

Men så fik den lille nisse en anden lys idé - hvorfor forbyde falafel i Danmark, når man kan forbyde de folk, der laver dem? Den lille nisse tænkte tilbage på den sælger, som havde solgt hende falaflen. Hun havde da vist haft et tørklæde på. Perfekt, så kan man genkende dem, tænkte den lille nisse.
Fra nu af kunne den lille nisse konsekvent ikke lide folk med tørklæder, og hun begyndte at finde flere og flere grunde til, at man skulle hade disse mennesker. Hun begyndte eksempelvis at kaste om sig med ytringer om, hvorfor det burde forbydes at gå med tørklæde i Danmark.
Men det er her, vi begynder at undre os - for er det ikke et brud på de love, der giver danskerne lov til at være lige præcis dem, de ønsker at være, fx religionsfriheden, der jo netop siger, at danskerne har ret til at tro på det, de vil, og give udtryk for deres religion på den måde, de ønsker - som eksempelvis at gå med korshalskæde eller bære tørklæde.

Der er hverken danske eller internationale love, der specifikt handler om at bære tørklæde. Offentlige institutioner og arbejdspladser kan selv bestemme, hvilke regler, der skal gælde omkring generel påklædning - juridiske dommere må eksempelvis ikke bære nogen form for religiøse eller politiske symboler, og politifolk og soldater er pålagt at bære uniform.
Derudover er det ulovligt at diskriminere andre på baggrund af religiøse, seksuelle, politiske eller sociale standpunkter på arbejdsmarkedet ifølge “Lov mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet”.

Måske handler ønsket om et forbud mod at gå med tørklæder i virkeligheden om, at den lille nisse ikke er i stand til at se ud over sin egen lille næsetip. For hvad nu hvis hun ikke selv fik lov til at spise sine elskede frikadeller, fordi der var nogen, som mente, at det ikke var “dansk” nok at gøre? Hvad nu hvis hun selv var en del af en minoritet, som lige pludselig ikke kunne få lov at være kristne på den måde, som de ønskede? Eller hvad nu hvis der udbrød krig ud i Danmark, og hun var nødt til at søge et andet sted hen - så ville hun måske sætte pris på, at det pågældende land ikke blandede sig i hvem, hun skulle være.

… og hvornår er det lige pludselig blevet forkert at gå med tørklæde? Her rammer man jo også andre mennesker end blot muslimer. For de kristne nonner, går jo faktisk også tildækkede - men det hører vi ikke noget om, og det mener den lille nisse af en eller grund ikke er forkert.

Hvad med demokratiet? Flertallets ret. Hvem er det egentlig, der har et problem, når det kommer til stykket - er det den lille nisse inde på Christiansborg, eller er det de vælgere, hun  sidder derinde for at repræsentere?
Den lille nisse skaber et billede af Danmark, der påvirker både de udenlandske og danske muslimer. Hun får dem til at føle, at de er forkerte, at de ikke hører til og ikke er danske, og allerværst så tørrer hun det af på danskerne. I udlandet bliver vi stemplet som folk, der er racister og ikke er åbne overfor andre kulturer.
Men det er jo ikke sandt. Danmark er et åbent land med et stabilt samfund, der har ressourcer nok til at hjælpe andre. Så hvorfor ikke gøre det? De fleste af os har åbne sind og er nysgerrige. Vi vil gerne byde folk indenfor og lære dem og deres kultur at kende. Vi er kun glade for en større mangfoldighed og byder gerne folk indenfor, så længe de har noget at bidrage med. Vi vil gerne hjælpe. Tænk blot på alle de danskere, der stod klar med tæpper og mad, da flygtningestrømmen tidligere på året nåede Sønderjylland. Tænk på antallet af danske medlemmer af Amnesty International.

Problemet er, at når der så sidder en lille nisse inde på Christiansborg med så meget magt og kæfter op om, hvorfor vi alle sammen bør hade muslimer og folk, der går med tørklæder, så bliver danskerne forvirrede. De ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan de skal forholde sig til de mange tusinde flygtninge, som hele tiden krydser landegrænsen.
Den lille nisse vælger også primært at tale til de ældre. Det er der i sig selv ikke noget galt med, bortset fra at hun udnytter deres ofte konservative overbevisninger. De ældre er ikke ligeså opdaterede på det mere moderne samfund. Den lille nisse udnytter deres manglende viden om de aktuelle realiteter og lokker dem med bedre forhold og større statsstøtte.
I værste fald begynder de at tro på den lille nisse og hendes beskyldninger - og det er ikke fair, når der er så mange flygtninge, der bare ønsker et liv uden krig. De vil gerne arbejde, men får simpelthen ikke mulighed for det.

Så kære lille nisse. Folk der bærer tørklæder er ikke så forskellige fra dig, når det kommer til stykket. Giv dem chancen får at leve et godt liv i Danmark, hvis de gerne vil arbejde her.

Det er trods alt det, vi danskere selv ville ønske os, hvis det var os, der var i deres sted.


Lavet af Sofie, Anna og Ploy 1.c

16/12-15


USA og demokrati



Trump som Præsident?
I dette blogindlæg vil vi sætte den Amerikanske politiker Donald Trump i perspektiv. Vi går i dybden med hans valgkamp og ser på hvad der vil ske hvis han blev valgt som præsident. Specielt vil vi lægge vægt på menneskerettighederne og om hvorvidt han går over stregen, med henblik på menneskerettighederne. Vi kigger på artikler om manden og citater fra Donald Trump. For hvad er det der vil ske hvis en mand som Donald Trump bliver verdens mest magtfulde mand.

De menneskerettigheder som Donald Trump virkelig kommer på kanten med er beskrevet i artikel 1, 2, 6, 9, 12 og 17. Han bryder ikke nødvendigvis direkte menneskerettighederne når han taler, men hans intentioner og hans mål for USA kommer voldsomt på kant med dem. 1. og 2. artikel handler om at alle mennesker er lige uanset religion, seksualitet osv. Artikel 6 handler om at alle mennesker har ret til at bliver behandlet som et retssubjekt, hvilket vil sige at alle mennesker har ret til at blive behandlet som borgere og som en del af en nations befolkning. I artikel 9 siges der at ingen må udsættes for tilfældige anholdelser, tilbageholdelser, og landsforvisninger.  12. og 17. handler om det enkelte individs privatliv, ære og ret til at eje en bolig.

For et par uger siden, efter skyderiet i Californien, kom Donald Trump med et forslag til håndteringen af sagen. Hans forslag satte i den grad, gang i noget kritik. Det omhandler hans forslag om, at han vil forhindre muslimer i at rejse ind i landet. “Donald J. Trump is calling for a total and complete shutdown, of muslims entering the United States”1. Denne udtalelse er i klart brud med menneskerettigheds artikler 2 og 12, da der i den grad generaliseres. Det i sig selv er ikke i brud med artikel 2, men det at dømme og forskelsbehandle, på baggrund af religion, går imod denne artikel. Ud over det, bliver æren af verdens muslimer krænket, da det bliver indikeret at de alle der er muslimer, er potentielle terrorister.

Som vi efterhånden har fundet ud af så er Trump ikke bange for at træde folk over fødderne og på deres rettigheder. Blandt andet med artikel 6 og 9 i menneskerettighedserklæringen, som siger henholdsvis at alle mennesker har ret til at blive behandlet som et retssubjekt. Og ingen må blive udsat for vilkårlige  anholdelser, tilbageholdelser, og landsforvisninger. Donald Trump viser ved hans udtalelser omkring udsmidning af indvandrere, at han ikke respektere menneskerettighederne. http://www.theguardian.com/us-news/2015/aug/27/donald-trump-deport-11-million-migrants-is-that-even-possible.1
 I denne artikel hører vi om et af Trump’s punkter i hans valgkamp, at han vil sende omkring 11 millioner indvandrere ud af landet, uden at de har noget at skulle have sagt. Han vil altså udsætte 11 millioner for vilkårlige landsforvisninger, og han fratager de 11 millioner indvandreres ret til at blive behandlet som retssubjekter, da han ikke gør det som følge af retssager. Derfor er dette et brud på de to førnævnte artikler i menneskerettighedserklæringen.

Det er ikke første gang at Donald Trump har lagt sig ud med en befolkningsgruppe. “When Mexico sends its people, they’re not sending their best. They’re not sending you. They’re not sending you. They’re sending people that have lots of problems, and they’re bringing those problems with us. They’re bringing drugs. They’re bringing crime. They’re rapists. And some, I assume, are good people.”

Altså er Donald Trumps præsidentkampagne bygget op omkring nogle meget alternative holdninger, og fremgangsmåder til nogle af de problemer som USA står over for. Mange eksperter mener dog også at han umuligt kan blive præsident, især efter hans udtalelse omkring muslimer. Der kom hurtigt en udtalelse fra både Det Hvide Hus og Pentagon, om at han havde diskvalificeret sig selv som præsident, da han har givet isis en stærkere sag og fordi at enhver præsident skal aflægge ed, om at “bevare, beskytte og forsvare den amerikanske forfatning”2, som Det Hvide Hus talsmand Josh Earnest ikke mener han overholder.

-Valdemar Weile, Kasper Witt Bengtsen, Nikolaj Mark Brix, og Mikkel Rahbek

1)
http://www.theguardian.com/us-news/2015/aug/27/donald-trump-deport-11-million-migrants-is-that-even-possible
2) http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-12-09-det-hvide-hus-talsmand-trump-ikke-kvalificeret-som-praesidentkandidat

Aktiv dødshjælp



Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp er mange steder et tabu. Mange mener at emnet er en gråzone mellem jura og etik. Derfor er det for politikerne og folket i Danmark svært, at blive enige om en lov inden for dette område.

I dokumentaren “DR2 undersøger: En værdig død” møder vi Jane, der er i starten af 50’erne. Hun lider af sygdommen ALS, som med tiden vil gøre hende lam i hele kroppen i løbet af det næste år. Hun har sammen med sin datter besluttet sig for at tage til en klinik i Schweiz, hvor hun kan få hjælp til at afslutte sit liv før hun bliver så lam i kroppen at hun stort set ingenting kan gøre. Hun bliver nødt til at tage til Schweiz fordi de der har nogle såkaldte selvmordsklinikker som ville være meget ulovlige i Danmark. Der er tre forskellige læger som udtrykker forskellige holdninger til aktiv dødshjælp.

Petra De Jong - læge, direktør NVVE, Holland
“Man dræber ikke fok. Man hjælper dem med at dø, sådan som de gerne vil dø” .Det siger Petra De Jong. Hun er fra Holland, hvor aktiv dødshjælp er lovligt. Der er mange regler som skal overholdes, fx. skal patienten selv af egen fri vilje anmode om dødshjælp, og der er mindst to forskellige læger som skal tjekke dig og bedømme om du kan få aktiv dødshjælp.
Petra påstår 2,5 % af alle mennesker som dør, får aktiv dødshjælp. Så det betyder derfor at alle danske læger statistisk set allerede gør det, bare i hemmelighed. “Det er bedre at befolkningen og lægerne kan snakke om det, end at det hele bliver gjort i al hemmelighed”, mener Petra De Jong.

Jes Rahbek - cheflæge, rehabiliteringscenter for muskelsvind.
Jes går ind for passiv dødshjælp. Det vil sige, at han går ind for, at døende får en sidste tid der er så smertefri som som muligt. Derfor er der i Danmark også blevet indført en hjælpeordning inden for passiv dødshjælp der hedder palliativ.

Joep Douma - kræftlæge, Rijnstate Sygehus, Holland
Han synes, at der skal være grundig information omkring palliativ behandling og derfor hentyder han til, at han synes, at aktiv dødshjælp skal være en mulighed, men at reglerne og kravene skal være mere stramme end i Schweiz.

Hvad er aktiv dødshjælp?
Princippet i aktiv dødshjælp er at man kan vælge at dø, hvis man lider af en uhelbredelig sygdom eller lidelse, som alligevel vil slå en ihjel inden for en vis periode. Hvis man så har besluttet at man gerne vil dø, kan man ved hjælp af en sprøjte, der indeholder en “dødelig gift, begå assisteret selvmord.

I Danmark er assisteret selvmord meget ulovligt og bliver betragtet som mord. Dog er passiv dødshjælp helt lovligt og sker på langt de fleste hospitaler. Passiv dødshjælp vil sige, at patienten får smertelindrende medicin, der i nogle tilfælde fremskynder døden. Derudover er det også muligt at stoppe behandlingen, hvis den blot udskyder patientens død.

En af grundene til at aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark er bl.a. fordi mange danskere sætter spørgsmålstegn ved den påstand der mener at det er en værdig måde at dø på. De kan for eksempel mene, at menneskeliv bliver “mindre værd”, fordi man ved aktiv dødshjælp bare kan “aflive” dem som ikke “tør” at fortsætte. Eller dem der føler sig unyttige eller overflødige i vores moderne og vækstorienterede samfund. Andre mener ikke at slå ihjel, men at det er en næstekærlighed.

FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne:
Hvis man kigger på artikel 3 i FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne siger den, at “Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed”. Når man sammenligner det med problemstillingerne omkring aktiv dødshjælp kan man stille spørgsmålet “Hvis man har ret til livet, har man så ikke også ret til døden?”. Men her kommer man igen ud i en gråzone, fordi det hele kan komme an på det enkelte individs holdning til værdien af et menneskeliv, og det kan her være meget svært at skabe en fælles holdning til hvornår et menneskeliv er værd at leve. Derfor kan holdningen til lige disse rettigheder komme meget an på hvordan man fortolker artikel 3 i verdenserklæringen om menneskerettighederne.


Danmark og retsforbeholdet



Retsforbeholdet:


Præsentation af Retsforbeholdet:
D. 2 juni 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten, som var en traktat alle EU lande blev bedt om at indføre. Traktatens mål var i grove træk, at gøre en del mellemstatslige anliggender til nogle mere EU overstatslige anliggender. Det gjaldt ting som fx at skulle skifte vore egen møntfod ud med euroen, og gøre det retslige og militære samarbejde mere EU styret. Danmark stemte nej til traktaten i første omgang, og derfor måtte staten ændre på traktaten for Danmark så danskerne ville stemme på den. Det gjorde de ved at indføre fire forbehold i traktaten. Efter indførelsen af forbeholdene var der igen valg til traktaten og d. 18 maj 1993 blev Maastricht-traktaten vedtaget i Danmark med 56,7% af stemmerne.

Et af de fire forbehold var Retsforbeholdet. Retsforbeholdet betyder i korte træk, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt. Dermed sikres det bl.a., at EU ikke kan vedtage nye love på det retspolitiske område uden om Folketinget eller når der ikke er flertal for det i danmark.


Beskrivelser af brugte Teorier og begreber:

Mellemstatsligt samarbejde:
Dette er den traditionelle form for internationalt samarbejde mellem nationer. Det betyder for det første at fx. EU regler skal godkendes af det enkelte lands parlament, og alle de deltagende stater skal være enige om at udfærdige nye regler. Med andre ord skal der enstemmighed til for at indføre nye EU-regler på det mellemstatslige område.
Overstatsligt:
Overstatsligt samarbejde er den unikke form for samarbejde der foregår mellem nationerne i EU. Det betyder at EU kan lave regler som får en direkte virkning i medlemslandene. En Dansk borger ville fx. kunne påberåbe sig juridiske rettigheder som ikke er fastsat af den danske regering, men af EU i stedet. 
Suverænitet:
Et lands ret til uafhængighed, og landets ret til selv at styre og lovgive.
Retsakter:
Når EU lovgiver, sker det ved, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager regler i forskellige slags love, som samlet kaldes retsakter.




Analyse:

Når danmark skal stemme om at overgive suverænitet, som denne afstemning om retsforbeholdet, kan der vælges mellem to muligheder. Enten skal der ifølge Grundloven være et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Eller også kan regeringen i stedet vælge at afholde folkeafstemning. Det har regeringen i dette tilfælde valgt at gøre med retsforbeholdet.

Det er vigtigt at vide, at afstemningen om det danske retsforbehold ikke vil afskaffe forbeholdet helt, men derimod vil det udskifte det med en såkaldt tilvalgsordning. Tilvalgsordningen vil gøre det muligt for Danmark selv at tilvælge de retsakter som vi har lyst til, inden for det fælles EU samarbejde.

Fx kan vi tilslutte os det fælles samarbejde imod menneskehandel, men samtidig fravælge at deltage i en fælles asylpolitik.
Danmark overdrager altså hele selvbestemmelsen (suveræniteten) på området for retlige og indre anliggender til EU, men kan så selv bestemme, hvornår de enkelte dele af området (retsakter) skal være bindende for Danmark.


Grunden til at det skal ændres til en tilvalgsordning, og ikke fjernes helt, er fordi danskerne er splittede på dette område. Til individuelle retsakter viser danskerne generelt opbakning til EU samarbejde, men til en fuldstændig afskaffelse af retsforbeholdet er der tvivl. Tvivlen kommer af at folk er bange for at vi afgiver for meget suverænitet, og de er specielt bange for at vi mister selvbestemmelse over indvandringsområdet. Derfor er der blevet stemt om en tilvalgsordningen og ikke en komplet afskaffelse.


Oplæg til Diskussion:
Når man har det i baghovedet at næsten alle andre EU lande for længst har sagt ja til Maastricht-traktaten, og Danmark stadig nægter at være hundrede procent en del af EU, kan man så sige at Danmark egoistisk? Og hvis alle gjorde som Danmark ville der så overhovedet være et EU? Eller er EU på den anden side gået for langt i deres stadigt voksende overstatslighed? Og har Danmark i virkeligheden gjort klogt i at lave dets forbehold til EU’s lovgivning?