At være eller ikke at være dansker
- Hvis immigranter ikke får mulighed for at integrere sig i Danmark,
hvordan skal de så gøre det?
Inde på Christiansborg sad der
engang en lille dansk nisse med blond pagehår og læsebriller. Hun levede i sus
og dus i det danske samfund og hyggede sig rigtig meget med kartofler og brun
sovs.
En dag smagte den danske lille
nisse ved et uheld på noget falafel - og det kunne hun ikke lide! Det var
anderledes og ikke særlig dansk. Hvor var svinekødet blevet af?
Den lille nisse tænkte, at det
var bedst at sørge for, at ingen andre kom til at opleve den samme forfærdelige
hændelse, som hun lige havde været udsat for. Hun besluttede derfor, at forbyde
falafel …
Men så fik den lille nisse en
anden lys idé - hvorfor forbyde falafel i Danmark, når man kan forbyde de folk,
der laver dem? Den lille nisse tænkte tilbage på den sælger, som havde solgt
hende falaflen. Hun havde da vist haft et tørklæde på. Perfekt, så kan man
genkende dem, tænkte den lille nisse.
Fra nu af kunne den lille nisse
konsekvent ikke lide folk med tørklæder, og hun begyndte at finde flere og
flere grunde til, at man skulle hade disse mennesker. Hun begyndte eksempelvis
at kaste om sig med ytringer om, hvorfor det burde forbydes at gå med tørklæde
i Danmark.
Men det er her, vi begynder at
undre os - for er det ikke et brud på de love, der giver danskerne lov til at
være lige præcis dem, de ønsker at være, fx religionsfriheden, der jo netop
siger, at danskerne har ret til at tro på det, de vil, og give udtryk for deres
religion på den måde, de ønsker - som eksempelvis at gå med korshalskæde eller
bære tørklæde.
Der er hverken danske eller
internationale love, der specifikt handler om at bære tørklæde. Offentlige
institutioner og arbejdspladser kan selv bestemme, hvilke regler, der skal
gælde omkring generel påklædning - juridiske dommere må eksempelvis ikke bære
nogen form for religiøse eller politiske symboler, og politifolk og soldater er
pålagt at bære uniform.
Derudover er det ulovligt at
diskriminere andre på baggrund af religiøse, seksuelle, politiske eller sociale
standpunkter på arbejdsmarkedet ifølge “Lov mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet”.
Måske handler ønsket om et forbud
mod at gå med tørklæder i virkeligheden om, at den lille nisse ikke er i stand
til at se ud over sin egen lille næsetip. For hvad nu hvis hun ikke selv fik
lov til at spise sine elskede frikadeller, fordi der var nogen, som mente, at
det ikke var “dansk” nok at gøre? Hvad nu hvis hun selv var en del af en
minoritet, som lige pludselig ikke kunne få lov at være kristne på den måde,
som de ønskede? Eller hvad nu hvis der udbrød krig ud i Danmark, og hun var
nødt til at søge et andet sted hen - så ville hun måske sætte pris på, at det
pågældende land ikke blandede sig i hvem, hun skulle være.
… og hvornår er det lige
pludselig blevet forkert at gå med tørklæde? Her rammer man jo også andre
mennesker end blot muslimer. For de kristne nonner, går jo faktisk også
tildækkede - men det hører vi ikke noget om, og det mener den lille nisse af en
eller grund ikke er forkert.
Hvad med demokratiet? Flertallets
ret. Hvem er det egentlig, der har et problem, når det kommer til stykket - er
det den lille nisse inde på Christiansborg, eller er det de vælgere, hun sidder derinde for at repræsentere?
Den lille nisse skaber et billede
af Danmark, der påvirker både de udenlandske og danske muslimer. Hun får dem
til at føle, at de er forkerte, at de ikke hører til og ikke er danske, og
allerværst så tørrer hun det af på danskerne. I udlandet bliver vi stemplet som
folk, der er racister og ikke er åbne overfor andre kulturer.
Men det er jo ikke sandt. Danmark
er et åbent land med et stabilt samfund, der har ressourcer nok til at hjælpe
andre. Så hvorfor ikke gøre det? De fleste af os har åbne sind og er
nysgerrige. Vi vil gerne byde folk indenfor og lære dem og deres kultur at
kende. Vi er kun glade for en større mangfoldighed og byder gerne folk
indenfor, så længe de har noget at bidrage med. Vi vil gerne hjælpe. Tænk blot
på alle de danskere, der stod klar med tæpper og mad, da flygtningestrømmen
tidligere på året nåede Sønderjylland. Tænk på antallet af danske medlemmer af
Amnesty International.
Problemet er, at når der så
sidder en lille nisse inde på Christiansborg med så meget magt og kæfter op om,
hvorfor vi alle sammen bør hade muslimer og folk, der går med tørklæder, så
bliver danskerne forvirrede. De ved ikke, hvad der er rigtigt og forkert, og
hvordan de skal forholde sig til de mange tusinde flygtninge, som hele tiden
krydser landegrænsen.
Den lille nisse vælger også
primært at tale til de ældre. Det er der i sig selv ikke noget galt med,
bortset fra at hun udnytter deres ofte konservative overbevisninger. De ældre
er ikke ligeså opdaterede på det mere moderne samfund. Den lille nisse udnytter
deres manglende viden om de aktuelle realiteter og lokker dem med bedre forhold
og større statsstøtte.
I værste fald begynder de at tro
på den lille nisse og hendes beskyldninger - og det er ikke fair, når der er så
mange flygtninge, der bare ønsker et liv uden krig. De vil gerne arbejde, men
får simpelthen ikke mulighed for det.
Så kære lille nisse. Folk der
bærer tørklæder er ikke så forskellige fra dig, når det kommer til stykket. Giv
dem chancen får at leve et godt liv i Danmark, hvis de gerne vil arbejde her.
Det er trods alt det, vi danskere
selv ville ønske os, hvis det var os, der var i deres sted.
Lavet af Sofie, Anna og Ploy 1.c
16/12-15
