Cuba har altid vækket min interesse fordi den ikke
nødvendigvis udfylder universelle krav for demokrati og menneskerettigheder på
papir, men alligevel har en meget lykkelig og livlig befolkning.
Jeg vil undersøge nærmere hvorvidt dette caribiske land
udfylder Dahls kriterier for et realistisk demokrati (polyarki). Disse
kriterier stræber efter Dahls ideelle demokrati men med formindskede
forventninger.
De krav som Cuba udfylder:
·
Frie, retfærdige og hyppige valg
Cuba har valg på tre niveauer: kommunale valg hver 2,5 år,
provins og nationale valg hver 5 år. Cubas kommunistisk parti har ikke lov til
at blande sig i valgene på nogen måde, heller ikke nominere kandidater eller
udføre kampagner, som ikke er tilladt overhovedet. For at bestemme sig kan folk
kigge på kandidaternes biografi.
·
Stort set alle voksne har valgret
Alle over 16 år, undtagen dømte fangere, Cubanere som ikke
bor i Cuba og mentalt syge, har retten til at stemme.
·
Stort set alle voksne kan vælges
Til kommunale valg: Alle over 16 år kan blive kandidat. Ofte
nominerer en borger simpelthen en, som de synes er kompetent, ved at række
deres hånd i vejret og forslå det.
Til provins og nationale valg: Alle over 16 år, undtage
mentalt syge, fangede, dem som har fået frataget deres politiske rettigheder,
kan blive kandidat. Kandidatur kommissioner samler forslag fra kommuner,
organisationer og foreninger (såsom landmænds forening eller handel) og laver
en liste af potentielle kandidater. De går igennem en eliminering proces af
flere omgange.
De 612 kandidater udvalgt til det national valg danner den
National Assembly of People’s Power, som er den lovgivende magt (med magten til
at ændre grundloven).
·
Valgte kompetente repræsentanter skal kontrollere
offentlige beslutninger
Cubas regering består af 41 medlemmere, presidenten
inkluderet, udvalgt af den National Assembly.
De krav som Cuba ikke udfylder:
·
Ytringsfrihed
Grundloven forbyder privat eje af medieforretninger.
Ytringsfrihed og journalisme er kun tilladt så længe at de er i overenstemmelse
med et socialistisk samfunds mål og tankegang. Medierne og pressen er tungt
censurerede. Direkte kritik af det politisk system, det kommunistisk parti og
dets medlemmere er rutinemæssigt straffet. Dog bliver dem regeringen betegner
som modstandere straffet hårdere end normale frimodige cubaner.
·
Ret til alternative informationskilder
Medierne er overvåget af det kommunistisk partis
Revolutionær Orientations afdeling, og er dermed meget ensidige og censurerede.
Adgang til internettet er meget begrænset, hvor kun 5% af befolkningen har
adgang til det komplette internet som vi har. Resten har kun begrænset internet
som fjerner uønskede anti-kommunistiske informationer. Internet er også forbudt
derhjemme.
·
Forsamlings- og foreningsfrihed
Dog kan alle og enhver vælges i valgene, uanset om de er
medlem af det kommunistisk parti, er det forbudt at danne nye partier. Aktiviste
foreninger mod regeringen bliver også hurtigt elimineret og deres medlemmere
tit sat i fængsel.
Cuba udfylder halvdelen af kravene og kan derfor betegnes
som et semi-demokrati. (Men kan retten til at danne modstående partier, som er
grundlæggende til udviklingen af et land, undværes?)
Hvilke fundamentale menneskerettigheder overtræder Cuba?
·
Den første og muligvis vigtigste rettighed er
ytringsfrihed. Uden ytringsfrihed kan et land aldrig udvikle sig i forskellige
retninger eller forbedre dets svagheder. Vilkårlige fængsling sker
rutinemæssigt for det meste til fredelige demonstranter og aktivister, som
simpelthen udøver deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed.
·
Frihed for vold er konsekvent overtrådt. Når de
førnævnte rettighedskæmpere og aktivister bliver anholdte er de tit truet og
slået. Ofrene bliver næsten kidnappet, og deres familie får intet at vide om
hvor og hvordan de er.
På papir scorer Cuba ikke ret mange point. Men så må man
spørge sig selv hvorfor det ser ud til at den cubanske befolkning er så tilfreds.
Hvis man ignorerer disse analyser og kriterier og kun kigger på selve
menneskerne, bemærker man, at de fleste cubanske har en videregående
uddannelse, en sund udstråling (takket være deres høj kvalitet og gratis
sundhedspleje), et rent og robust hjem. Uden tvivl kan man konkludere, at
borgere, som følger loven og ikke innoverer ”forkert”, får en tilskrækkelig og
ordentlig behandling.
Men er det nok?
Kilder:
Gennemført og interessant indlæg, der omhandler et meget diskutabelt emne: lykke. Du formår at forholde dig objektiv og viderebringe en masse faglig viden – men samtidig belyse emnet fra forskellige sider og sætte dig ind i flere synspunkter.
SvarSletDet fremgår godt nok af dine kilder, at cubanerne generelt er tilfredse og lever et velfungerende og ressourcefyldt liv, men siden du også selv nævner, at de færreste cubanere har adgang til internettet, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om denne ”lykke” i virkeligheden skyldes, at de simpelthen ikke kender til andet end det, de har?
Viden er magt. I dette tilfælde en magt, som Cubas regering vælger ikke at dele med befolkningen.
Jeg spekulerer også på, om befolkningen i Cuba er bevidste om de overtrædelser af menneskerettigheder, der finder sted i deres land, eller om de med vilje går stille med dørene, for ikke selv at blive ofre for vilkårlig fængsling og vold. Hvis sidstnævnte er tilfældet kan det cubanske styre sammenlignes med et totalitært regime, hvor individet ikke har ret til frihed, og regeringen sætter retningslinjer for hvad, der er rigtigt og forkert. Hvis det kun er klassens ”gode dreng”, der får lov at leve et godt liv, vender man demokratiet ryggen, idet der ikke er plads til alle. Godt nok kan alle stille op til valg, men jeg tænker, at det er de færreste, der har lyst til at argumentere mod den givne regerings holdninger velvidende, at man kan risikere at blive fængslet og tortureret, hvis man siger det forkerte.
Jeg, en person som har oplevet internettets uendelige ressourcer der dækker alsidige perspektiv, er fuldstændig enig i at læring og udvidelse af viden er et vigtigt værktøj for individualisme, og en introduktion til forskellige kulturer og meninger helt bestemt udløser innovation i tankegange og politiske meninger. Der er dog en fordel i cubanernes mangel på internet: de kommer ikke i kontakt med det senmoderne samfunds pålæggende idealer for udseende, der bliver reklameret og gentaget over det hele. At der ikke må opstå nye partier fremkalder naturligvis stagnation i udviklingen af et samfund. Men nu må vi se hvordan det udfolder sig, siden USA lige har formindsket deres streng embargo mod Cuba, hvor nogle firmaer får lov til at importere nogle komputere og internet-teknologi.
SletHvis man tager udgangspunkt i det bliver sagt om Cubas ytringsfrihed, og Ret til alternative informationskilder, kunne meget tyde på at Cubanerne lever et lidt manipuleret liv, hvor regeringen styrer hvad der bliver sendt ud i offentligheden.
SvarSletDette "fænomen" er jo også set i de socialistiske/kommunistiske lande som Kina, Rusland, Nordkorea osv. Og hvis man gpr tilbage til anden verdenskrig så var Cuba jo også den kommunistiske plet i vesten. Så det giver meget god mening at der stadig er spor af det røde på Cuba.
Men det er da klart at det Cubanske folk er så glade, hvis regeringen kun sender de gode ud i offentligheden. Og det er jo heller ikke sikkert at alt er så godt på Cuba som det ser ud til. For hvis de skjuler de dårlige historier for cubanerne, hvorfor så ikke også gøre det over for resten af verdensbefolkningen.
Super godt blogindlæg, med gode pointer og belæg. Dog lidt "PUNKT'eret";)
Du har jo selvfølgelig ret i at være kildekritisk. Cuba har mange grunde til at lyve angående deres befolknings lykke (de synes heller ikke selv de overtræder nogen menneskerettigheder). Jeg har dog fået rapporterne om cubanernes livsvilkår fra en amerikansk journalist som boede der og interviewede et par hundrede indfødte.
SletDet er meget rigtig at jo mindre ved man, desto mindre har man at brokke sig om eller sammenligne sit liv med XD Som mit svar på Annas kommentar, at være uvidende er udviklingshæmmende.
Jeg tror det kommer til at blive ekstremt interessant, at se hvordan det løftede embargo kommer til at påvirke Cuba.
SvarSletNår cubanerne får en mulighed for at møde mennesker fra andre lande og baggrunde kan det være at deres bevidsthed om deres egne rettigheder bliver ændret markant. Da de får en reel mulighed for at se hvordan andre har det.
I forlængelse af det, får den almindelige cubaner en mulighed for at få adgang til internettet idet udenlandske udbyder nu får adgang til Cuba. Som Anna blandt andet sagde så er Internettet virkelig et middel der ikke skal undervurderes. Det giver indbyggerne kommunikationsmulighederne for at stå sammen som ellers ikke er muligt. Og det gør det endeligt muligt for cubanerne at udveksle viden, ideer og diskutere globalt, som alt sammen er grundlaget for at udvikle et moderne samfund.
Jeg er enig. Jeg har ikke så meget mere at sige her, fordi det er blevet sagt i mit svar til Annas kommentar XD
SletHola Susanne1139!
SvarSletMeget fint indlæg med mange gode fakta.
Som du pointerer har Cuba en "lykkelig og livlig" befolkning som opfylder en masse krav der er nødvendig for et demokrati, men nogle af de vigtigeste krav (efter min mening) er IKKE opfyldt. Fx ytringsfrihed - en af de mest betydningsfulde menneskerettigheder. Det med at man fx ikke kan komme med sin mening politisk set er efter min mening dybt uretfærdigt.
"Ret til alternative informationskilder" der heller ikke er opfyldt og cubanerne bliver "overvåget" af kommunistisk partis Revolutionær Orientations afdeling gør at man begynder at sammenligne dem med Kina - som jo sjovt nok også bliver styret af kommunister....Det cubanske folk, der kun får det "gode" at vide gennem internettet og TV'et, da alt andet bliver censureret, kan jo ikke andet end at være en "lykkelig" befolkning. De ved ikke hvad der foregår ude i verden eller måske lige omkring dem...
Og jeg er enig med Mikkel i at Cuba måske ikke er så lykkelig som de fremstår. "Hvis de skjuler de dårlige historier for cubanerne, hvorfor så ikke også gøre det over for resten af verdensbefolkningen."? - (citat fra Mikkel hehe)
Jeg er enig i vigtigheden af ytringsfrihed og varieret informationskilder. Angående de cubanskes muligvis overfladisk lykke, så samlede jeg data fra en freelance amerikansk journalist, som udførte disse spørgeskemaer privat, uden forbindelse til det cubanske eller amerikanske regering. Desuden burde man bemærke at han er amerikansk, så er han faktisk mere tilbøjelig til at være kritisk af Cuba, og kunne være en ret objektiv kilde. Jeg forstår din skepsis af kilden, hvis det nu var den Cubanske regering.
SletUden ytringsfrihed og retten til at danne et parti, kommer den enkelte borges holdning eller meninger ikke til udtryk, men mere partiet og dets politikere. Som du selv nævner i debatindlægget; Er det nødvendigt, hvis befolkningen er meget lykkelige og sunde?
SvarSletDet svære med dette (og andre semi-demokratiske) system er, at folk kan stille op helt frit, men kun for ét parti.
Personligt mener jeg ikke, at det er fint for Cuba, hvis borgerne er glade, og selv ønsker deres system. Men kommunistiske partier (specielt Nordkoreas og Kinas) har det med at sende propaganda både til egne borgere og omverdenen.
Sekoia, som altid formoder du at lave et godt stykke arbejde :) !
SvarSletDu har virkelig sat dig ind i situationen i Cuba, og har meget god fakta.
Som du skriver har Cuba et velfungerende kommunistisk samfund, dog som du siger er det jo mere et semi-demokrati de kører.
Deres mangel på ytringsfrihed, gør jo ikke nødvendigvis at man er mindre lykkelig.
Jeg syntes også at du, som er fra et land med kommunisme har god perspektiv til hvordan det er, og som du selv har fortalt mig, ved man jo ikke hvad man går glip af fordi man har altid levet i et limiteret samfund.
Dog mener jeg ikke at det er godt at folket skal være bange for staten angående vold, mest fordi vold ikke er en konstruktiv ting..
Hvis borgerne har det godt, kan jeg ikke se problemet i at de fortsætter med deres styre.