Huller i demokratiet

Huller i demokratiet

Demokratiet er for mange det mest tillokkende styresystem i verden, da det lader alle personer være med.  Det kan også være forståeligt, da et demokratisk samfund er forholdsvist rigere end ikke-demokratiske samfund , har mindre behov for at gå i krig og har et ryg for at gøre meget for at stoppe korruption. Mere fundamentalt, lader demokrati folk sige hvad de føler for, og har frihed til at skabe og forme deres egen, og deres børns fremtider. At så mange mennesker i verden er parat til at risikere så meget for denne idé (demokratiet) kan næsten føles som en hylde til demokratiets varighed.

Alligevel mener nogle fra vesten at demokratiet har for mange kritikpunkter, så hvorfor har demokratiet mistet sin gamle fremdrift?

Demokratiets huller i Danmark

Demokratiet går ud på, at varetage flertallets ønsker og det betyder, at der altid vil være tabere. Tabernes ønsker vil der ikke blive gjort så meget ved, medmindre der opstår en mindre revolution, de  ca. 900.000 danskere som ikke stemmer hvert år er måske ligeglade med hvad der bliver stemt om, og vinderne ved i princippet ikke hvad deres stemmer bliver brugt på. I det repræsentative demokrati vælger man nemlig en håndfuld bedrevidende mennesker, politikere, til at repræsentere det enkelte individs holdninger.

Desværre er mennesker aldrig fuldstændig enige og da vi er en del mennesker i Danmark, må man gå på kompromis, så man må smide en lille del af sine egne grundholdninger væk, for at få nogle af sine måske vigtigere grundholdninger igennem. Det er det politikere med deres partier gør. Hvert dansk parti har deres grund ideologi som de vil bygge deres politik på. Men hver gang Danmark får ny statsminister bliver der begået løftebrud osv., fordi man simpelthen har tillagt størst vægt på de mest populære valgemner i valgkampen, for at kunne overtale et større spektrum af vælgere til at stemme på dem. Altså populisme.

Løftebrud er ved at blive en normal ting der sker i dansk politik. Med Helle Thorning i spidsen blev det ikke til noget med en By Ring, og forleden dag trak regeringen lovforslaget om boligydelser tilbage. Anders Samuelsen - Liberal Alliances formand - kommenterede hændelsen med “Shit happens”. Det kan være en udfordring for en del i samfundet at vide, om deres stemmer bliver brugt til det der var intentionen i starten. Især fordi denne populisme som en del politikere dyrker, slet ikke repræsenterer individets holdning, da individets holdning nu skal gå ufrivilligt på kompromis med andres holdninger.

Demokratiet i forhold til politi og efterretning

En hel anden ting ved et demokratisk samfund er, at folk har ret til at vide hvad der sker, i hvert fald i teorien. Spionage og hemmelige operationer er en del af de daglige funktioner i stater, ganske vist nogle gange til gavn (som når politiet infiltrerer en kriminel organisation for at sætte deres medlemmer i fængsel). Nogen mener at et perfekt demokratisk system ville være gennemsigtigt så dem der stemmer kan følge med i hvad der sker, og som sådan, kunne ingen hemmelige operationer effektivt blive gennemført. Pointen her er, at i et demokrati har folkestyret ret til at vide hvad deres stemmer bliver brugt på. På den måde ville hemmelige operationer ikke være så hemmelige igen. Og på den måde ville politiet og efterretningstjenesten ikke være effektivt. Hvis dét er tilfældet, er demokratiet i forhold til politi og efterretning måske et paradoks, da hvis man skal leve i et perfekt demokrati, vil der være ting du ikke må vide, som til gengæld er til gavn for samfundet.

Demokratiets drejning i USA

I de senere år, er de institutioner, som har fået for opgave at lave modeller for nye demokratier, kommet til at virke forældede og dårligt fungerende i etablerede institutioner. USA er blevet hånet, fordi de er så besat af partipolitisk ”point-scoring”, at det har været på kanten af misligholdelse af sin gæld 2 gange i de seneste par år. Demokratiet er altså blevet fordærvet af valggeometri, som er en politisk betinget manipulation i forbindelse med inddeling i valgkredse, mest i forbindelse med flertalsvalg. Hensigten med valggeometri, er at etablere en kredsinddeling, der sikrer stemmemæssigt ”dyre” mandater til modstanderpartier - og kandidater - og billige til det foretrukne parti. Dette fremmer en form for ekstremisme, fordi politikerne er nødt til at appellere til de mest trofaste vælgere, og fordi penge taler højere end nogensinde før, i amerikansk politik. Tusindvis af lobbyister (mere end 20 for hvert medlem af Kongressen) er med til at skabe en kompleksitet af ​​lovgivningen, for bedre at kunne ”smugle” særlige privilegier. Alt dette skaber det indtryk, at amerikanske demokrati er til salg, og at de rige har mere magt end de fattige, selv som lobbyister og donorer insisterer på, at de politiske udgifter er en øvelse i ytringsfriheden. Resultatet er, at Amerikas  image -og i forlængelse, at demokratiet selv - har taget en absurd drejning.