Debatindlæg Ytringsfrihed
i Kina
Case
Kina har i dag kun et politisk parti, KKP (Kinas
Kommunistiske Parti). Derfor er Kina et semidemokrati. Folket kan stemme, men
de har kun et valg.
Derudover forsvinder kinesere på mystisk vis, hvis de siger
noget dårligt om partiet. Partiet styrer også internettet, og har censureret
hjemmesider, som kan give information om virkeligheden f.eks. Google, Facebook
og YouTube. Nogle kinesere bruger derfor private servere, men regeringen er kun
ude på at holde hemmeligheder for masserne.
Der er adgang til amerikanske TV-kanaler, men hvis der
skulle komme et politisk emne, som KKP er uenig i, lukker de censuransvarlige
for signalet, indtil emnet er ovre.
Begreber
Menneskerettigheder - startede som individets
rettigheder af John Locke. Heriblandt ytringsfrihed,
som er retten til at sige sin mening offentligt. Overordnet er det rettigheder,
som ikke alle mennesker har, men alle mennesker bør have (FN’s mening).
Demokrati - Folkestyre. To hovedformer: Repræsentativt / polyarki, hvor man
vælger politikere til at bestemme for sig. En fordel i store lande, samfund og
organisationer. Direkte, hvor
beslutningerne bliver taget direkte af folket. Dette er f.eks. til en
folkeafstemning. Alle stemmer direkte.
Autoritært styre - Modsætning til demokratiet. En
alle få ikke-folkevalgte personer styre landet eller staten. Ingen opposition
til regeringen.
Supermagt - En stat eller et land, som har stor
indflydelse i verden. Indflydelsen skal være både politisk, militært og
økonomisk. De tre supermagter er i dag USA, Rusland og Kina.
Analyse af case
Med denne kontrol af masserne er det okay at sige noget
dårligt om KKP til den kvinde, der sad på samme bænk om morgenen. Men hvis man
siger noget til f.eks. 300 mennesker forsvinder man.
Også kunstnere kommer nogle gange i konflikt med regeringen.
En af de nyeste sager var Ai Weiwei, der ville lave et protestværk af legoklodser.
Weiwei går ind for ytringsfrihed, hvilket KKP som sagt ikke er glade for, så
Lego® ville ikke ’støtte det (WeiWeis projekt) aktivt ved for eksempel at
donere klodser’. Måske ville KKP se sig sure på LEGO® og Danmark.
Ai Weiwei har tidligere siddet 81 dages ’forfatningsstridig
indespærring på ukendt sted med overvågning døgnet rundt.’
Denne indespærring er et bryd på FN’s menneskerettigheder om
ytringsfrihed, da Ai Weiwei bare udtrykte sine egne følelser og politiske
holdninger.
En af grundene til at Weiwei stadig lever er, han er meget
kendt. Masserne ville simpelthen ligge mærke til hans permanente forsvinden og
derefter sætte spørgsmålstegn ved dette.
Man måske kunne give Weiwei og resten af kineserne deres
ytringsfrihed, hvis FN greb ind. Det vil dog have store konsekvenser, da Kina
er en supermagt. Måske ville det være umuligt at vælte det kommunistiske og
autoritære styre i Kina.
Debatoplæg
Er det okay, at KKP ikke overholder den basale ret til frit
at udtrykke sig, og skal FN eventuelt blande sig? Er landets suverænitet
vigtigere en over en milliard menneskers ytringsfrihed?
Kina vil styre befolkningen ved at forhindre revolutioner osv. Derfor censurerer staten også internettet med det som folk kalder "The Great Firewall of China". Denne form for censur er også en overtrædelse af Artikel 3 (1) der bl.a. nævner at enhver har ret til frihed som mange mener ytringsfrihed er en del af.
SvarSletDerudover overtræder Kina også Artikel 9 der, i denne sammenhæng og med andre ord, siger at folk ikke bare må forsvinde på mystisk vis.
Så det det vil sige, at folk ikke har frihed til at udtrykke sine holdninger uden frygt for underkastelse af "vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning." (2)
Det lyder heller ikke som de vil forsøge at ”forbedre” det. Disse overtrædelser af FN's verdenserklæring om menneskerettigheder går ud over 1 mia. mennesker. Derfor er jeg enig med Bill Clinton der sagde at Kina skal lade være med at lægge låg på informationer i informationernes tid.
(1) Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
(2) Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
Hvis det er okay at sige noget dårligt (sin egen mening, vel at mærke) om KKP til kvinden, der sad på samme bænk som en selv om morgnen, er det jo en ytring. Ergo har Kina ytringsfrihed, men som Sigrid pointerer, så kan det have konsekvenser, hvilket overtræder menneskerettighederne.
SvarSletHvad med de internationale virksomheder og deres moral? Er de ikke forpligtede til at støtte op om de demokratiske værdier, som de er blevet grundlagt i og udspringer fra? Må kapitalismen bestemme så meget, at vi vil acceptere, at en kunstner forhindres i at benytte diverse produkter til en form for ytringsfriheds-kamp. Hvor er skillelinjen mellem politik og kapitalismen?
Meget af dette går op i kroner og øre. Hvis Lego i eksemplet med kunstneren Weiwei støttede op omkring hans protestværk og blev derefter eventuelt boykottet af Kina, ville de så ikke have forbedret deres moral i og med, de ved, at de har støttet et kunstværk, der oplyser om Kinas nuværende situation?
FN blander sig ikke direkte, hvis minoriteterne støttes i at producere protest-værker, som måske i længden kan have en påvirkning på dette semidemokrati, som Kina har.
I følge menneskerettigheder, som Sigrid også skriver, er det stærkt forkert det der sker i kina, alle mennesker skal have lov til at følge menneskerettighedsprincipperne. Men FN kan ikke blande sig, da der ikke er underskrevet nogen konventioner fra kinas side, og hvis kina griber ind hvad vil konsekvenserne så ikke være 3verdenskrig? atomkrig?
SvarSletHvis man kigger på andre lande hvor FN eller en koalition har grebet ind hvordan er det gået der, kaos, borgerkrig, terror og ødelæggelse. Hvad ville der så ske i Kina, med mange flere penge, ressourcer og magt.
så hvad er mest hver en krig med Kina eller borgerkrig i Kina, eller ytringsfrihed til store forsamlinger, for internt som Sarah skriver må de jo godt sige deres mening
Jeg tror at Kinas problem med ytringsfrihed, kan pt delvist spores til at KKP ikke ser det som en reel prioritet. Kinas regering har haft et fokus på områder som økonomisk vækst og større global indflydelse, og i jagt på disse mål har regeringen set at deres kontrol over befolkningens ytringsfrihed har virket.
SvarSletDet kunne derfor være en mulighed, at når Kina har opnået deres primære mål, kunne regeringen fokusere på andre ting som fx befolkningens ytringsfrihed. Man skal dog have i baghovedet, at Kina stadig er kommunistisk styret så mængden af ytringsfrihed vil nok ikke nå et vestligt niveau, i hvert fald ikke lige foreløbigt.
Husk nu at vores syn på hvad der er rigtigt, hvad ytringsfrihed og selve frihed er, måske ikke er lige dét som de kinesiske borgere synes det er. Det er ikke for at sige, at vi bare skal ignorere, hvad der sker i Kina i øjeblikket (Som har været i gang i mange år nu), men at vi måske skal fange os i, at vi kan virke lidt for hurtige på aftrækkeren, i forhold til at bestemme hvad vi synes er rigtigt og forkert.
SvarSletHelt enig Columbus! Hvis der lever 1.000.000.000 mennesker som aldrig har oplevet "vores" frihed, så er det klart at de har en opfattelse af hvad frihed det er. Og det er på ingen måde sikkert at alle kinesere ville være tilfredse med at leve sådan som vi gør, specielt hvis de aldrig har prøvet andet.
SvarSletOg for lige at komme længere ind på casen, så tror jeg at specielt i land som Kina, er det svært komme i gang med at indføre total ytringsfrihed, dette hænger muligvis sammen med det førnævnte om at de aldrig har prøvet andet, for hvis de skulle til at have nye politikere, der lige pludselig taler i mod censuren. Det er der sjældent nogen der har oplevet eller gjort før.
Men selvfølgelig er det på ingen måde okay at føre ens egen befolkning bag lyset sådan som de gør i lande som Kina og Nordkorea. Det er på ingen måde okay at folk forsvinder lige pludselig, fordi at de ytrer sig om noget der bare minder om en lille politisk ændring i den "forkerte retning".
Kina som en demokratisk land er en joke, da de ikke følger Robert A Dahls simple retningslinjer, f.eks. 4 kriterier ” Kontrol med dagsordenen: For at undgå en lukket politik skal personer have mulighed for at sætte emner på dagsordenen. Borgerne under ét skal have kontrol over den politiske dagsorden. I den sammenhæng spiller indflydelseskanaler og medier en stor rolle”. Borgerne har ikke lov til at sætte emner på dagsordenen, dette gør at landet har et lukket politik. Robert A Dahls 2 kriterier følger de heller ikke, som I også pointer ud. At påstå at være et demokratisk land kan ikke passe når de ikke har flere end et parti.
SvarSlet