Retsforbeholdet:
Præsentation af Retsforbeholdet:
Præsentation af Retsforbeholdet:
D. 2 juni
1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten, som var en traktat alle EU
lande blev bedt om at indføre. Traktatens mål var i grove træk, at gøre en del
mellemstatslige anliggender til nogle mere EU overstatslige anliggender. Det
gjaldt ting som fx at skulle skifte vore egen møntfod ud med euroen, og gøre
det retslige og militære samarbejde mere EU styret. Danmark stemte nej til
traktaten i første omgang, og derfor måtte staten ændre på traktaten for
Danmark så danskerne ville stemme på den. Det gjorde de ved at indføre fire
forbehold i traktaten. Efter indførelsen af forbeholdene var der igen valg til
traktaten og d. 18 maj 1993 blev Maastricht-traktaten vedtaget i Danmark med
56,7% af stemmerne.
Et af de
fire forbehold var Retsforbeholdet. Retsforbeholdet betyder i korte træk, at
Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt. Dermed
sikres det bl.a., at EU ikke kan vedtage nye love på det retspolitiske område
uden om Folketinget eller når der ikke er flertal for det i danmark.
Beskrivelser af brugte Teorier og begreber:
Mellemstatsligt samarbejde:
Dette er den
traditionelle form for internationalt samarbejde mellem nationer. Det betyder
for det første at fx. EU regler skal godkendes af det enkelte lands parlament,
og alle de deltagende stater
skal være enige om at udfærdige nye regler. Med andre ord skal der enstemmighed
til for at indføre nye EU-regler på det mellemstatslige område.
Overstatsligt:
Overstatsligt
samarbejde er den unikke form for samarbejde der foregår mellem nationerne i
EU. Det betyder at EU kan lave regler som får en direkte virkning i
medlemslandene. En Dansk borger ville fx. kunne påberåbe sig juridiske
rettigheder som ikke er fastsat af den danske regering, men af EU i
stedet.
Suverænitet:
Et lands ret til uafhængighed, og landets ret til selv at styre og lovgive.
Et lands ret til uafhængighed, og landets ret til selv at styre og lovgive.
Retsakter:
Når EU lovgiver, sker det ved, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager regler i forskellige slags love, som samlet kaldes retsakter.
Når EU lovgiver, sker det ved, at Rådet og Europa-Parlamentet vedtager regler i forskellige slags love, som samlet kaldes retsakter.
Analyse:
Når danmark skal stemme om at overgive suverænitet, som denne afstemning om retsforbeholdet, kan der vælges mellem to muligheder. Enten skal der ifølge Grundloven være et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Eller også kan regeringen i stedet vælge at afholde folkeafstemning. Det har regeringen i dette tilfælde valgt at gøre med retsforbeholdet.
Det er vigtigt at vide, at afstemningen om det danske retsforbehold ikke vil afskaffe forbeholdet helt, men derimod vil det udskifte det med en såkaldt tilvalgsordning. Tilvalgsordningen vil gøre det muligt for Danmark selv at tilvælge de retsakter som vi har lyst til, inden for det fælles EU samarbejde.
Fx kan vi tilslutte os det fælles samarbejde imod menneskehandel, men samtidig fravælge at deltage i en fælles asylpolitik.
Danmark overdrager altså hele selvbestemmelsen (suveræniteten) på området for retlige og indre anliggender til EU, men kan så selv bestemme, hvornår de enkelte dele af området (retsakter) skal være bindende for Danmark.
Grunden til at det skal ændres til en tilvalgsordning, og ikke fjernes helt, er fordi danskerne er splittede på dette område. Til individuelle retsakter viser danskerne generelt opbakning til EU samarbejde, men til en fuldstændig afskaffelse af retsforbeholdet er der tvivl. Tvivlen kommer af at folk er bange for at vi afgiver for meget suverænitet, og de er specielt bange for at vi mister selvbestemmelse over indvandringsområdet. Derfor er der blevet stemt om en tilvalgsordningen og ikke en komplet afskaffelse.
Oplæg til Diskussion:
Når man har
det i baghovedet at næsten alle andre EU lande for længst har sagt ja til
Maastricht-traktaten, og Danmark stadig nægter at være hundrede procent en del
af EU, kan man så sige at Danmark egoistisk? Og hvis alle gjorde som Danmark
ville der så overhovedet være et EU? Eller er EU på den anden side gået for
langt i deres stadigt voksende overstatslighed? Og har Danmark i virkeligheden
gjort klogt i at lave dets forbehold til EU’s lovgivning?
Jeg ser det som et spørgsmål på, hvorvidt vi skal beholde det gode gamle Danmark med alle vores Traditioner, eller om vi burde melde os, til at blive en del af et "større land" (EU), men derfor også opgive vores suverænitet. Der er mange fordele og ulemper imod begge sider. Vil man kalde det egoistisk? Jeg selv ville mere kalde det, forsigtigt.
SvarSletMan kunne evt. løse denne konflikt ved at begå en form for kompromis? Såsom at sige, "Vi som en Nation kaldet Danmark, vil gå med på at 1... bla bla... 2. bla. bla (You get the point), men ikke mere!" På denne måde, vil man se Danmark som et land, som vil beholde sin suverænitet, men stadigvæk være en del af EU! ?? Enig?? Bare et forslag... Man skal jo stadigvæk tænke på, at vi jo kun fører et mellemstatsligt samarbejde med EU. Derfor vil det jo også sige, at de valg vi tager på vegne af DK, er jo taget af Hele Danmarks befolkning, og derfor vil betyde at ligemeget hvilket valg vi tager, så er det det valg, som Danmark har synes mest om, og det er blevet besluttet, uden at have overgivet vores suverænitet til EU.
Rigtig godt Diskussions spørgsmål.
Jeg er på nogle punkter enig med Frederik. Ideen med at vi i grove træk skal vinke farvel til retsforbeholdet, tror jeg ikke vi som danskere er klar til. Som Frederik skrev kunne det være en ide, at stemme om få suverænitetsprincipper i stedet for alle. F.eks. ville afskaffelsen af kronen og indførsel af euroen have økonomiske konsekvenser. I dag har vi en fastkurspolitik på euroen, som sikre os det samme vekselforhold mellem euro og krone. Hvis vi fik euroen, ville fastkurspolitikken i sagens natur forsvinde. Lande med dårlig økonomi har haft sin indtræden i EU. Det betyde at lande med ringe økonomi (f.eks. Grækenland) har indflydelse på euroens kurs altså værdi, og derfor Damarks økonomi.
SletIdeen om en organisation hvor landende i organisationen har fri handel er god, og sådan synes jeg EU burde være. EU har fået for meget indflydelse, og kan bestemme juridisk bindende love for lande. At have denne magt synes jeg ikke EU skal have. Hvis alle lande gjorde som Danmark, ville EU stadig eksistere, men som det oprindeligt startede – et sted for fri handel.
Jeg tror faktisk ikke, at vi gør klogt i ikke at blive 100 % medlem af EU. Jeg tror, at det til sidst vil ramme vores egen røv. Resten af EU ville kunne tænke af hvis Danmark nu kom i krig, kunne de måske ikke have lyst til at hjælpe os, fordi vi ikke valgte at gå med til deres betingelser og deres regler.
SvarSletMen på den anden side, ser jeg Danmark som et stærkt land, i og med at vi "tør" at gå imod resten af EU. Det viser ligesom lidt, at vi gerne vil have indflydelse på de ting som vi vil have og vil gøre.
Kort bemærkning Nadja. NATO blev oprettet som en organisation til at hjælpe medlemslande af organisationen hvis de kom i krig. Dette er så hvidt jeg ved ikke EU's første gøremål. Som jeg skrev tidligere startede EU som et sted for fri handel, og ikke bekæmpelse af krig. Derfor mener jeg stadig at EU skal være et sted for fri handel, og ikke ret meget mere.
SletPS. dette er blot en bemærkning.